Log på webshoppen

Freshness by Axel Månsson - Danmarks største frilandsgartneri

Freshness by Axel Månsson er Danmarks største frilandsgartneri, og den største producent af frisk icebergsalat og kinakål. Du finder Freshness by Axel Månsson i idyliske omgivelser nær Brande i Jylland. Gården er omgivet af smukke marker med sunde og friske grøntsager, fritgående høns og rækker af smukke blomster. Freshness by Axel Månsson har eksisteret i over 40 år, og siden 1976 er gården vokset fra 43 hektar til 1.400 hektar, hvoraf halvdelen bruges til økologisk landbrug. Hos Danmarks største frilandsgartneri kan du finde lækre grøntsager som iceberg salat, løg, hjertesalat, bladselleri, broccoli, spidskål, hvidkål, grønkål, fennikel og mange andre spændende slags grøntsager- hvoraf de fleste kun dyrkes økologisk.

Miljøvenlig produktion

Hos Freshness by Axel Månsson er det vigtigt at dyrke ansvarligt landbrug med omtanke for vores miljø, og derfor er de Global G.A.P certificerede. Global G.A.P certificeringen er med til at sikre forbrugerne, at alle deres fødevarer er produceret under hensyntagen til både miljø og medarbejdervelfærd, med mindst mulig anvendelse af sprøjtemidler og gødning og med stor fokus på hygiejne og fødevaresikkerhed.

Manden bag

Manden bag Freshness by Axel Månsson, Axel Månsson, blev født i 1956, og allerede i en tidlig alder vidste Alex, at han skulle være landmand. Som 10 årig hjalp Axel til i markerne hos en lokal landmand. Allerede i en alder af 17 år blev Alex fodermester, og den store passion for landbruget og dyrene drev ham til at købe sin egen besætning som 20 årig. Igennem årene har Alex købt mere jord og flere gårde, og i dag er Freshness by Axel Månsson Danmarks største frilandsgartneri.

Starten på økologi

Hos Freshness by Axel Månsson kom økologien for alvor ind i virksomheden sammen med hønsene. Axel startede sin ægproduktion tilbage i 1999. I dag har Axel 141.000 økologiske høns, som lægger æg, og han er dermed også en af de største ægproducenter i hele Danmark. I dag har Axel Månsson en vision om at blive 100% økologisk, og han er godt på vej.

Køb varer fra Axel Månsson

Køb fra Prima frugt   Køb fra Catering Engros

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk