Log på webshoppen

Legro - en rendyrket fornøjelse

Legro er et familieforetagende, som blev startet af Tove og Erling Høgholt, da de satte deres første spæde skud på en bar mark i marts 1958. Dengang bestod det lille gartneri af fire tønder land og et drivhus på 400 m2 uden varme, hvor de bl.a. dyrkede radiser, bær, kål, drueagurker, salat, tomater og porrer. Gartneriet voksede dog støt i årene derefter, og i 1989 blev driften lagt helt om til at dyrke friske, danske krydderurter og salater i potter.

Et sundt arbejdsmiljø

I dag er sønnerne Lars og Niels også en del af Legro, og de to drenge har delt ledelsesopgaverne mellem sig på det store gartneri, der efterhånden breder sig over 30.000 m2 med en stab på omkring 50 medarbejdere fra syv nationer. Legro dyrker ikke kun grønt men også mangfoldigheden. Gartneriets medarbejderne får fx både danskundervisning og er med til at styre produktion og varesortiment. Det giver krydderi på tilværelsen.

Legros dedikerede fokus på arbejdsmiljøet har givet en grøn smiley fra Arbejdstilsynet – og de er også Global Gap Certificeret, som garanterer, at fødevarsikkerheden er i top.

Fokus på bæredygtighed

For Legro er det et stort ønske at være så bæredygtig som overhovedet muligt. Derfor har gartneriet de seneste par år iværksat en række forskellige initiativer, der skåner miljøet og naturen. Legro bruger fx ingen sprøjtemidler, og så anvender de økologisk kompost frem for ren spagnum. For at spare på vandet og sikre, at der ikke bliver udledt gødninger, har Legro et lukket vandsystem – og 87 % af alt det affald, som Legro producerer, bliver genbrugt. Derudover er Legro CO2-neutral og kører på 100 % grøn energi fra vindmøllestrøm – og inden længe vil de biler, der henter varerne, køre på el.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk