Lilla blomkål
Lilla blomkål bør ikke koges, da de bliver mørke og lidt kedelige at se på (smagen er dog stadig god). Hvis man bruger den i salat er den virkelig flot, med hvide og lilla striber. Smagen er frisk som den hvide blomkål.
Lilla blomkål får sin opsigtsvækkende farve fra en gruppe pigmenter kaldet anthocyaniner (navnet kommer fra græsk og er sat sammen af anthos, som betyder blomst og cyanos, der betyder blå).
Kemisk/gastronomisk er denne gruppe pigmenter interessante, da de skifter farve afhængigt af om de optræder i et surt, neutralt eller basisk miljø. Fra den sure ende af pH-skalaen starter de med at være røde, derefter blå og violette og til sidst grønne i den basiske ende.
Potente antioxidanter bekæmper derved skadelige frie radikaler i kroppen. Man kan altså sige, at anthocyniner hjælper muskelcellerne med at optage glukose og samtidig sørger for, at det ikke bliver lagret som fedt. Derudover har man bevist at især ovennævnte cyanidiner kan opregulere fedtforbrændende enzymer og forøge fedtforbrændingsaktiviteten i fedtceller.
