Svampetema
Efterår og lækre svampe hører uløseligt sammen!
I takt med, at efteråret så småt er ved at gøre sin indtræden, pryder en ny sæson af råvarer.
Blandt de mest populære efterårssvampe kan nævnes: Karl Johan, Sort Trompet, Tragt Kantareller, Pighatte og Trøfler.
Svampe er en populær spise, og det er bestemt ikke uden grund! Svampe er nemlig kilde til flere mineraler og vitaminer, som er vigtigt for et sundt helbred. Fx har champignon et højt indhold af B-vitaminer, som hjælper kroppen med at omdanne kulhydrater og proteiner til energi, og også spiller en væsentlig rolle for immunforsvaret, huden og vores hår.
Svampe er ikke kun blevet en attraktiv spise på grund af deres næringsmæssige værdi. Grundet deres konsistens og vegetabilske protein-indhold fungerer svampe på mange måder som en velsmagende – og bæredygtig – køderstatning; hvad enten aftensmaden byder på saftige burgere eller italienske pastaretter.