Gulerodsmadder med karrymayo og porretop

Gør menukortet farverigt og interessant med denne simple – men samtidig smagfulde opskrift – på gulerodsmadder med karrymayo og porretop og sprøde rugbrødschips.

 

Tilberedning


Rør en mayonnaise og smag til med skyr og karry. Dressingen skal være krydret og give kontrast til de søde gulerødder.
Skær daggammelt rugbrød på pålægsmaskinen og bag det til sprøde chips i ovnen ved 180 grader ca. 10 minutter. Chipsene kan gerne laves flere dage i forvejen.
Smør de friske rugbrødsskiver med lidt smør.
Skær gulerødderne i stænger eller skiver og anret i rigelige mængder på brødet.
Top op med en god klat karry mayo, rugchips og porretop.
Server sammen med andre grønne madder som kartoffelmadder, tomatmadder, knoldselleri med kapers mayo eller andre smagfulde rugbrødsmadder.

Ingredienser


10 stk sprøde rugbrødschips
50 g fintsnittet porretop
10 skiver hjemmebagt rugbrød
25 g smør
1 kg kogte, kolde gulerødder
Mayonnaise
0,8 dl neutral olie
10 g æggeblomme
6 g æbleeddike
2 g salt
1 g friskkværnet peber
20 g skyr
2 g karry (afhænger af karry type)

Find gulerødder og andre ingredienser til opskriften

Find ingredienserne på Catering Engros' webshop

Køb her  

Se seneste nyheder